Tidsbestilling

Når henvisning er modtaget, kan du bestille en konsultation

Ønsker du at blive vurderet hos speciallæge i reumatologi Jannie Beier, er det en fordel, at lægen udover at lægge henvisningen på Henvisningshotellet også henviser direkte til klinikken. Dette gør visiteringen af henvisningen lettere, idet henvisningen kan visiteres på forhånd, inden du kontakter klinikken telefonisk.

Hvordan bestiller jeg tid?

For at bestille tid i klinikken skal du først have en henvisning fra din egen læge. Før denne er fremsendt og modtaget i klinikken, har du ikke mulighed for at booke en konsultation, med mindre du er gruppe 2-patient, privat patient eller ønsker at benytte sundhedsforsikring.

Husk altid at medbringe dit sygesikringskort, da dette giver dig ret til gratis undersøgelse og behandling i klinikken.

Hvornår bestiller jeg tid?

Du bestiller tid telefonisk i telefontiden mandag-torsdag fra kl. 08:30-10:00. Her vil sekretæren Bettina Christensen stå til rådighed. Vær opmærksom på, at telefontiden er ekstra belastet om mandagen, og at det derfor kan være svært at komme igennem.

Telefontid:
Mandag til torsdag kl. 08.30 – 10.00.
Telefon: 66 14 14 41
NB! Om mandagen er telefontiden ekstra belastet.

Kom til tiden

Af hensyn til andre patienter er det vigtigt, at du kommer til tiden og husker din konsultation, så tiden ikke går fra en anden patient. Kom derfor altid i god tid, så du og andre patienter kan få det fulde udbytte af konsultationen. For at hjælpe dig med at huske din tid tilbyder klinikken en påmindelses-SMS, der minder dig om din aftale ved reumatologen 3 dage før din konsultation.

Tjekliste til konsultation

  • Kom i god tid
  • Husk dit sygesikringskort
  • Forbered dig hjemmefra

Konsultationen tager udgangspunkt i din sygehistorie og det problem, du henvises for. Derfor er det en fordel, hvis du har gjort dig overvejelser mht. at beskrive dine symptomer så præcist som muligt. Fx: Hvornår og hvordan har de udviklet sig?

Ventetid

Vi gør opmærksom på, at der kan forekomme ventetid i klinikken, da vi ind i mellem også modtager akutte patienter. Vi anbefaler dog stadig, at du kommer i god tid, og håber på din forståelse, hvis evt. ventetid skulle opstå.

Siden benytter cookies for at sikre dig den bedste oplevelse, ved at bruge siden, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere.